Minimize  

Hvem er vi ?

 

 

 

 

Fredensborg Square Dance Club er hjemmehørende i Fredensborg Kommune.

Klubben blev dannet 6. marts 1989. Klubbens formål er ved undervisning og dans at fremme kendskabet til American Modern Square Dance.

Undervisningen foregår i Fredensborg - enten på Fredensborg Skole, Fredensborg Bio eller på Nørredamsvej 22.
Undervisningssæsonen starter i slutningen af august og slutter den sidste uge i april.

Klubben ledes af en bestyrelse. Klubben har et festudvalg, der tager sig af det praktiske arbejde ved afholdelse af klubbens faste arrangementer.

 

Klubben har meget dygtige og rutinerede undervisere, der for de flestes vedkommende har undervist i klubben i rigtig mange år, hvilket vi er utrolig glade for.

Vi har følgende faste arrangementer i løbet af året:

For klubbens medlemmer afholdes der efterårsdans i oktober, juledans i november / december samt generalforsamling og afslutningsdans i april.
Der ud over vil der blive afholdt fællesdans med Helsingborg Squaredancers i september samt Vinterdans med et niveau uge 7 (vinterferien), disse vil blive afholdt som åbne danse.

Vi opfordrer klubbens medlemmer til at deltage i disse arrangementer, da det er en god lejlighed til at mødes på tværs af undervisningshold.

Vi afholder fødselsdagsstævne den første weekend i marts. Vi plejer at være 150-200 dansere fordelt på de 2 dage stævnet varer.
Arrangementerne planlægges i begyndelsen af undervisningssæsonen og kan ses her på hjemmesiden under arrangementer.

Fredensborg Square Dance Club var en af de første klubber på Sjælland, der indførte begrebet sommerdanse. Så godt som hver onsdag i månederne maj, juni, juli og august afholder klubben sommerdans i Fredensborg Bio, tæt ved Fredensborg Slot. Klubbens undervisere caller på skift til disse sommerdanse. Sommerdansene er som oftest velbesøgte både af klubbens egne dansere og af dansere fra de øvrige klubber på Sjælland. Det giver alle lejlighed til at få danset de forskellige danseprogrammer og at mødes med dansere fra andre klubber. Der er en rigtig god stemning disse aftener.
Programmet for sommerdansene planlægges i løbet af marts/april måned og kan efterfølgende ses her på hjemmesiden.

I er altid meget velkomne til at tage kontakt til et medlem af bestyrelsen - se listen over bestyrelsen her på hjemmesiden.

 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

 Print   
Inspired by Nina